VELKOMMEN TIL HORSEMOSEN
New Forest- og Shetlandsponyer, frilandsgrise og får

1967 - 2017

 

 

 

 

 

 

Siden opdateret 13-04-2017

 

LAM TIL AVL OG FRYSER KAN BESTILLES !

OPSKRIFTER PÅ LAMMERETTER

HORSEMOSENS FÅREBRUG

 

Vi startede i 2002 med en besætning af både renracede Shropshire og Såne samt krydsninger af disse to racer. Senere er shropshirene blevet udfaset. Vi har ca. 25 moderdyr af Såneracen. Enkelte er dog stadig krydsninger. Vi producerer dyr til såvel avl som slagtning.

Dyrene går så meget ude som muligt og kommer først på stald kort før læmningen i marts måned. Ved indbinding bliver dyrene klippet og delt i mindre hold. Når vi når den nye græsningssæson omkring 1.maj, er de yngste lam ca. 1 måned gamle og hele flokken bliver lukket på græs for sommeren, hvor vort vigtigste redskab er en grå foderspand, der gør det let at flytte flokken rundt på foldene. De unge dyr lærer hurtigt at blive fortrolige med systemet af de ældre og mere erfarne. I juli tages alle lammene fra og deles i vædder- og gimmerlam. Vædderlammene kommer ud sammen med avlsvædderne og gimmerlammene bliver ude sammen med et par gamle får, der er gået på ”pension”. I august er de første slagtelam klar.

Vi tager gerne de bedste af dyrene på dyrskue, ligesom vi gerne deltager i 1 eller 2 af  de af Dansk Fåreavl arrangerede fåredage hvert år. Vi sælger så vidt muligt alle gimmere, såvel renracede som krydsninger, til avl, ligesom vi hvert år sælger nogle Sånevæddere som avlsdyr. Vædderlammene bliver solgt henholdsvis til slagteri og private kunder efter bestilling. Vi slagter helst lammene ved en vægt på ca. 25 kg slagtet vægt.

Fåreholdet har givet hele familien dejlige oplevelser. Læmmesæsonen er den travleste og mest spændende, men at se lammene komme på græs, være på udstilling, sammen med ”fårefolk” til fåredagene, se de nyklippede får i september og spændingen ved at få en ny vædder til at føre racen videre i oktober, det er alt sammen med til at gøre livet med fårene til en god oplevelse, hvor hver årstid har sine højdepunkter.

 

Årets gang - Sånefår i Jylland nr. 1

   Tak til redaktøren af Sånenyt for opfordringen til at skrive om årets gang i besætningen.

   Vi, Ole Wienecke og Jytte Nørgaard Madsen, driver gården ”Horsemosen”, der ligger i Jylland, ca. 12 km syd for Skive tæt ved Flyndersø og Frilandsmuseet Hjerl Hede. Vi er begge uddannet dyrlæger og Ole købte gården i 1973 efter endt dyrlægestudie. Der er 29 ha til gården, som mest er udlagt i græs, men med et betragteligt areal tilplantet i form af læhegn, en lille nåletræsskov på 3 tdr. land og lidt mose.

   Fra starten var det New Forest Ponyerne, der var enerådende på gården. Ole købte den første, hoppeføllet Bardot, i 1967 og hun kom sammen med hoppeføllet Trine til at danne de to hoppestammer, som udgør avlen af New Forest Ponyer på Horsemosen den dag i dag, næsten 50 år senere.

   Siden er der kommet flere dyrearter til. Grise på friland i 1991. Det er senere blevet til renavl af Sortbroget Dansk Landrace, der hører til de bevaringsværdige gamle danske husdyrracer. Shetlandsponyerne kom til i 1998 og senest fårebestanden fra 2002. I år fik vi så lam for 12. år i træk.

   Fårene gik vi og tænkte over i nogle år, inden det blev en realitet. Det var tanken om at kombinere det med ponyavlen og dermed udnytte græsmarkerne bedre, der var udgangspunktet. Hvilken race det så skulle være, overvejede vi også et stykke tid. Rygja var oppe at vende, men så blev det alligevel en tilfældighed, der startede fåreholdet. Jyttes kusine og mand ønskede at afhænde deres Shropshire besætning i efteråret 2002 og vi fik tilbud om at købe vædderen Zucker, nogle gode får og et gimmerlam. Vi slog til og fik stor hjælp af dem i opstarten. Dog ville vi gerne have lidt flere dyr og gerne nogle lidt mere ”iøjnefaldende” end de hvide Shropshire. Efter at have læst om diverse racer, faldt vi helt og aldeles for Sånerne og hos Poul Clasen i Himmerland, fik vi købt et ældre får med to lam og nogle få ungdyr. De viste sig alle at blive et fantastisk grundlag for vores Såne besætning.

   Kombinationen af de to fåreracer var jo også oplagt, da Såne fåret bl.a. stammer fra Shropshire fåret og endda også fra Rygja fåret, som vi havde overvejet i første omgang. Så de første år gjorde vi det, at vi brugte en Shropshire vædder på alle fårene det ene år og året efter en Såne vædder på alle. På den måde fik vi på skift renracede dyr på de to racer og desuden en flok fantastiske krydsningsdyr, som vi beholdt nogle af til videre avl. Vi har stadig nogle krydsninger. 1.gangs krydsninger er alle født sorte, hvorimod 2.gangs krydsninger kan falde forskelligt ud i farve.

   Shropshire fårene er med årene faset ud, idet vi har fattet størst interesse for Sånerne. Deres udseende, temperament, livskraft og vækst tiltaler os mest. Tilbage er et enkelt ”pensionist” Shropshire får, der har nr. 2 og altså af første årgang lam. Mine er lavstammet og næsten lige så bred som høj, når hun er i god form. Og det er hun hele tiden nu, hvor hun ikke får lam mere. Hun holder altid lav profil, ikke mindst hvis der er optræk til en indfangning. Dette er for øvrigt ganske svært grundet hendes usædvanligt lave tyngdepunkt! Vi har desuden 3 beder, hvoraf de to, Spot og Spunk, er rene Shropshire. De er som Mine godt på vej mod de 12 år, men deres historie må i have på et senere tidspunkt.

   De første år fik vi lammene i marts, men efterhånden er vi gået over til først at få dem i april. Det passer bedre med fodring, klipning, staldforhold og ja, så er det jo heller ikke så koldt, når vi døgnet rundt holder øje med de læmmende får!

   Sidste år havde vi 3 Såne væddere til at gå med hver 9 får i 3 uger. Vi ilæmmer ikke i længere tid, da vi ikke ønsker nogen lang læmmeperiode. De 25 får blev drægtige og fik tilsammen 48 levende og 2 dødfødte lam. Vi har næsten altid lige omkring 2 i antal fostre pr. drægtig får. Det er vigtige tal, ikke bare i produktionen, men også i det årlige lammevæddemål, som hele familien trofast deltager i. Det hører I mere om til foråret.

   Lammene har haft en fantastisk tilvækst i år. Der har været græs hele sommeren. Kun i juli var det lige ved at slippe op, men så kom der vand og varmen var der, så græsset var i gang igen med det samme. Vi har de sidste par år ret konsekvent flyttet får og lam til andet græs hver 3. uge. Vi har mange mindre indhegninger at skifte imellem. Det ser ud til, at det er med til at holde indvoldsorm på et minimum. Når græsset så ind imellem bliver afgræsset af ponyerne, brakpudset eller lavet i hø eller wrap, holder vi et jævnt og velfungerende græstæppe. Nogle af græsmarkerne bliver omlagt med 3-4 års mellemrum, hvor frilandsgrisene har en af markerne et år inden omlægningen. Andre af markerne er permanent græs, blandt andet et større engareal, som ikke har set en plov i alle de år vi har boet her.

   Vi har sat fårene til vædderne d. 12/11 i år. Det er vist det seneste vi har prøvet. Men det har været lunt i vejret og græsset har været rigeligt, så vi har trukket det så længe som muligt, for forhåbentlig at få alle får i brunst inden for en kort periode.

   Vi har igen sat 27 får og gimmere fra sidste år til 3 væddere. Gamle Angus har færrest, da han er ved at være i familie med de fleste. Georg, også af egen avl, har lidt flere og Ali Baba, der blev indkøbt fra Tåsinge sidste år, har de fleste.  Sidstnævnte har rigtig mange gode egenskaber, men da hans bagben har vist sig ikke at være stærke nok, må han lade livet efter sæsonen. Vi vægter stærke lemmer højt, da det er væsentlig for god trivsel.

   Lige først i december tager vi igen vædderne fra og lukker fårene, inkl. Mine og tillægget af gimmere fra i år, på vinterfold. Her går de på 3 ha og bliver fodret med græswrap i balleringe indtil midten af marts.

   Vædderne bliver igen fordelt i deres små indhegninger, hvor de går til næste år med egen villa i form af en grisehytte. De første år vi havde mere end en vædder, gik de sammen om vinteren. Det sluttede det år, hvor den noget yngre Angus nedlagde Shropshire vædderen Knud Erik Herman, fordi vi var for ødsle med pladsen til dem i de første timer efter sammenlukningen. Vi reddede dog de jordiske rester af den nedlagte vædder til fryseren. Men vi har ikke siden haft lyst til at forsøge sammenlukning af de voksne væddere. Dog bruger vi ofte at lukke en af de voksne væddere sammen med vædderlammene ved fravænning i slutning af juli. Det er jo helt fredeligt og godt med en ”onkel” til de unge dyr. Mine fungerer, som andre pensionistfår før hende, som ”tante” for gimmere i perioder.

 

  Når dette læses er det vores mest stille tid på året, både hvad angår fårene og de andre dyrearter. Kun den daglige pasning og rutine. Men hvad er skønnere på denne årstid, end at gå ud og fodre og tilse sine dyr på marken en dejlig frostklar vintermorgen. Vi håber at det våde vejr er afløst af lidt frost…og at ulven ikke etablerer sig ved den jyske hede!

 

God jul og godt nytår til alle Sånefolk fra os på Horsemosen.

 

Årets gang - Sånefår i Jylland nr. 2

 

   Vi er nu allerede langt inde i 2015 og påsken står for døren medens dette skrives. Tiden fra december til midt marts er, for fårenes vedkommende, gået med daglig fodring og tilsyn på marken. Det fugtige vejr hen over efteråret gav stort slid på klovene, med enkelte halte dyr, men da det blev mere tørt, blev det ret hurtigt bedre.

   Den 23.marts tog vi alle de ilæmmede får ind og fik dem klippet. Ud fra deres yversætning og facon, ser 26 ud af 27 mulige ud til at være drægtige. De bliver nu på stald til de har læmmet og det nye græs er klar ca. 1.maj.

   Her kommer årets tradition med lammevæddemålet ind i billedet. Hele familien, 3 generationer – i år endda 4, gætter på, hvor mange lammefostre, der er i de drægtige får. Buddene for de 26 dyr ligger på 48-53. Vinderpræmien er altid 2 biografbilletter med tilbehør! Det er ikke altid præmiens størrelse, men spændingen undervejs og fællesskabet, der gør sådan en lille dyst til en kær tradition.

   Vi har aldrig scannet fårene for at kende antallet af fostre. Kun de første år havde vi nogle få får med drægtighedssyge, men vi blev  gode til at spotte dem, der var ved at udvikle tilstanden. Vi har aldrig mistet får som følge af drægtighedssyge og bare man kommer i gang med en behandling med propylenglycol (glycerin) i tide, er det muligt at styre tilstanden indtil læmning.

Den største risiko ved ikke at kende antallet af fostre er nok, at singellam kan blive for store inden læmningen, når fåret fodres som dem med flere fostre.

   I forbindelse med indbinding og klipning, revaccinerer vi alle fårene mod clostridier, så lammene er dækket via råmælken. De bliver så selv vaccineret ved fravænning. Vi har ikke haft problemer med bløde nyrer, men det første år, vi havde får, mistede vi et lam, hvilket ret sikkert var som følge af stivkrampe. Med vaccinationen forebygger vi begge infektioner og specielt stivkrampebakterier har vi mange af i miljøet, da vi har mange ponyer. Disse er naturligvis også vaccineret mod stivkrampe. En modbydelig infektion, som man er forpligtet til ikke at udsætte noget modtageligt dyr for!

   Vi behandler de drægtige får mod indvoldsparasitter her før læmning og de nye lam behandles i 1.halvdel af juli. Det og den i sidste afsnit omtalte græsningsstrategi, ser ud til at kunne holde parasitbelastningen på et minimum.  Leverikter har vi været opmærksomme på i alle årene, men aldrig fundet, selv om fårene afgræsser en til tider fugtig eng. Vores egen teori er, at det er en ”sur” eng og sur jord er jo ikke et optimalt levested for Pytsneglen (leveriktens mellemvært).

   Årets læmninger starter i slutningen af påsken og varer ca. 14 dage. I den periode holder Jytte fri fra arbejde. Der er jo altid meget andet, der skal ordnes om foråret med dyr og marker, så det er passende at lægge ferien der.

   Fårene går i stalden i 3 tilfældige grupper af 8-10 dyr. Når de begynder at læmme, eller lige efter, flytter vi dem i læmmeboks. Her går de i nogle få dage og får god kontakt til deres lam, inden vi lukker 5-6 får, med nogenlunde lige store lam, sammen i en gruppe. Før sammenlukningen øremærker vi lammene og ser dem efter for evt. småskavanker, som vi noterer.

   Vi har inden læmningerne starter sikret os et depot af råmælk i fryseren fra en nabos kobesætning. Så kan vi sikre evt. trillinger, svage lam eller et sygt fårs lam den livsvigtige råmælk i tide. Mange af fårene har også så stor en mælkeproduktion, at vi kan malke ud af en, der kun har fået et lam, hvis det skulle blive nødvendigt.

Vi har indtil videre valgt ikke at være med i fåreregistreringen, selv om vi har alle oplysningerne registreret. Men vi har erfaret fra dem, der har købt avlsdyr her, at vore dyr ligger særdeles højt i mælkeydelse. Den egenskab stammer uden tvivl fra de første dyr vi købte ind og vi håber at bevare den i kommende generationer. Den sikrer den gode tilvækst hos vore lam.

   Under læmningerne gør vi normalt ikke andet end at holde øje med selve læmningen og sikre os, at alle lammene får pattet ret hurtigt. Ellers kommer flasken med råmælk frem, så vi er på den sikre side. Desuden dypper vi navlestrengen i jod kort tid efter fødslen.

   Vi har i flere år haft en fast aftager til et par flaskelam, men sidste år var der ingen lam på flasken, så vi var ikke leveringsdygtige. Flaskelam er jo herlige… men også en arbejdsbyrde, så når andre søger opgaven, siger vi ikke nej tak længere:)

   Lammene skal ikke mangle underholdning i staldperioden, så en lille Morten Korch halmballe midt i hver fold med 10-12 lam, det er det bedste legetøj, der findes! Der kan løbes rundt om, hoppes op på og springes ud fra sådan en - igen og igen – lige til den går i stykker og bliver til strøelse. Det er en af forårets store fornøjelser for os og vore naboer og venner med børn, at være tilskuere til dette daglige show ved fodringstid. Og bagefter er der helt ro i lammeflokken!

 

Mobil 062.jpg

 

  I efteråret fik vi ikke solgt alle lam, da vores slagter, der har aftaget en del af produktionen, ”snød” os og afbestilte 10 lam. Han har åbenbart ikke fundet ud af, at Sånelam er Gourmetlam! Det har derimod vore private kunder. De er altid meget begejstrede for kødet og det, at de kan bestille et lidt større lam med mere kød.

   Vi beholdt derfor en del gimmerlam og nogle få vædderlam vinteren over, hvor vi fodrede vædderlammene moderat. Vi averterede dem som åringslam her op til påske og flere nye kunder, der ønskede store slagtelam, har fået ”påskelam” i fryseren. Alle var yderst tilfredse. Vi håber det er muligt at flytte efterspørgslen hen mod større lam generelt. Et liv er et liv og det skal udnyttes fuldt ud, også til slagt.

   Gimmerne har gået med fårene i vinter og de vokser ikke noget videre i vinterperioden. Og her sidst på vinteren er der så efterspørgsel på dyr til opstart af nye besætninger. En lille gruppe rejser til Djursland her efter påske. Måske kan det give nye medlemmer af foreningen også!

I slutningen af april bliver de resterende dyr klippet, så de er klar til en dejlig sommer. 5-6 gimmere skal på sommerophold i Vorup enge, som bestyres af Randers Regnskov. De har hvert år repræsentanter for de bevaringsværdige gamle danske husdyrearter gående i hver deres indhegning i engene. Men for 4-5 år siden besluttede de, at de også ville have Såne får, da det er en dansk race, om end ikke så gammel. Vi har hvert år siden sendt dyr derned fra maj til september. Der er informationstavler ved hver indhegning om racerne, så vi håber det er en god reklame for Sånerne.

   Og så er der jo lige bederne. Selv om alle kender sangen ”Ole sad på en knold og sang, får og beder omkring ham sprang…”, så har vi ofte besøg af folk, der ikke helt ved, hvilken dyreart der er tale om, når vi siger, at de lige skal med ud i skoven og se bederne!

Bedernes historie strækker sig tilbage til de først år med får. Det første år fik et Shropshirefår trillinger. De kom farende uden større varsel - oven i hinanden. Vores ældste datter Sigrid kom netop ud i stalden, da de var kommet. En var dødfødt og de to andre fik hun hurtigt og i sidste øjeblik befriet for fosterhinder. De klarede den og fik navnene Spot og Spunk. Men nu havde Sigrid reddet deres liv en gang, så hun mente, at hun også skulle redde dem fra slagtning og bad om at få dem. Det gik vi med til og de blev kastreret og ingen kunne dengang vide, at de ville leve så længe! Ja, og året efter var der igen et ”særligt lam”, krydsningen Clyde”, som Sigrid mente måtte redes fra slagteren. Den købte hun af os og vi kom vist til at forlange en overpris i håb om, at projektet blev opgivet. Men nej, vi fik pengene og måtte så selv i gang med kastrationen igen. Clyde burde egentlig ikke kunne trives vældig godt, da han er udstyret med et temmelig stort overbid. Det har nu aldrig plaget ham og han har altid været en del overvægtig. Underbid havde nok også været værre! Bedernes ejer er for længst flyttet hjemmefra, men bederne blev og var de første år bare en del af flokken. Men for dog at få lidt nytte af deres tilstedeværelse, kom de med tiden til at gå i vores skov, som ligger nogle hundrede meter fra gården. Så kunne de gøre det som Shropshire er gode til, pleje skov uden at spise træer. Clyde, der er halvt Såne, viste større interesse for nogle buske og træer end de andre. I sine yngre dage kunne han klare topskuddene på 3 meter høje vildroser. Man træder grenene ned inde ved stammen og går hele vejen ud ad grenen til alle knopper og blade er spist.

   De første år bederne gik i skoven, drev vi dem hjem hvert år til forårsklipningen med en spand foder, som med alle de andre får. Men med årene blev det svært. De mente efterhånden ikke, at verden gik længere end til skovkanten. Det var farligt at gå udenfor! Så måtte vi gå over til at køre dem hjem i den kasse vi har til at sætte bag på traktoren. Men det skal forberedes nogle dage i forvejen, så kassen bliver sat i skoven og bederne bliver fodret derind over nogle dage inden afhentningen. Og så bliver de efter klipningen kørt derud igen. Og de seneste år har vi hvert år efterfølgende været nødt til at hente en af dem hjem til behandling for stress. Det er en voldsom oplevelse sådan en køretur med tilhørende nænsom klipning!

   Men i år bliver der desværre kun 2 at køre hjem til klipning. Spunk måtte aflives i vinter, da han begyndte at ligge fast, når jorden bare var en lille smule ujævn og han havde svært ved at holde huld. Men han blev næsten 12 år, den lille skovtrold. Vi skal jo fortsat i skoven hver dag med lidt foder, om vinteren et hønet og så et par hunde, der lige som os elsker turen ud til bederne.

 

IMG_0013.JPG

  

 

 

   Vi håber, I alle har fået nogle fine lam hen over foråret og at vi har en dejlig sommer foran os.

Mange hilsner og på genhør fra os på Horsemosen.

  

Årets gang – Sånefår i Jylland nr. 3

   Året 2015 er snart gået – hurtigt, som tiden altid gør, når man har mange dyr og interesser og gennem disse kender mange dejlige mennesker.

   Læmmesæsonen i år startede d. 8. april og begyndte lidt halvskidt. Først et hold levende trillinger og så et hold døde tvillinger. Det er næsten altid lige i starten af læmmesæsonen problemerne kommer, siger vores erfaring. Dette får havde gjort tegn til at læmningen var startet over nogle timer, uden at der skete noget. Fra tidligere år har vi lært at tage den lidt med ro og ikke forcere noget, men lade fåret selv få god gang i fødslen, inden vi evt. hjælper. Her skete der imidlertid ingenting. Da vi besluttede at mærke efter, var det desværre to fuldbårne men døde lam vi fandt. Og så er der bagefter den sædvanlige overvejelse – døde de fordi fødslen trak ud eller trak fødslen ud, fordi lammene var døde? Hønen og ægget om igen!

   To dage senere læmmede fire får. Ét hold tvillinger, ét hold trillinger og ét hold firlinger, som alle kom til verden uden problemer. Og så igen et får i læmning, uden at der skete noget. Erfaringen fra to dage tidligere fik os til ret hurtigt at lave et tjek. Og med en hånd i fåret mødte et sandt virvar af ben mig. Så er det at man skal tage det roligt og være helt sikker, før man begynder at hale noget ud. Efter at have sikret mig, at de to bagben, som jeg havde fat i, tilhørte samme lam, kom første lam ud i live. Hånden ind igen og samme kaos af ben. Så efter at have mærket grundigt efter, blev et dødt lam trukket ud og derefter endnu et levende. Det var efterfølgende klart, at det var det døde lam, der havde lavet al ravagen. Den sad simpelthen med alle fire ben oppe i fødselsvejen, sammen med bagbenene fra det første lam. Det er altid et held, når man kan trække døde lam ud baglæns. Hoved og hals er svære at styre på et lam uden tonus, medmindre man kan få en fødselsslynge om nakken.

   Herfra gik det godt og stort set uproblematisk med læmningerne. 26.april fik det sidst får to lam og det blev til 53 levende og tre dødfødte på de 26 drægtige får. Lammevæddemålet, som tidligere beskrevet, blev altså vundet af højst gættende, der havde satset på 53.

   Det er første gang i år, vi har fået levende firlinger. De fire, to ret små gimmerlam og to større vædderlam, blev opkaldt efter nogle af Jyttes arbejdskammerater og det gav sommeren igennem anledning til mange muntre samtaler og sammenligninger! Lammene blev hjulpet med flaske en tid. De første dage var det, som det oftest er, de to største, der havde brug for hjælp. De to små var hurtigere til at smutte fra side til side og snuppe en patte. Efterhånden blev det de to gimmere, der fik flaske et par gange om dagen, til de var kommet på græs i begyndelsen af maj. Herefter klarede fåret selv alle fire. Dog holdt vi hende og fårene med trillinger for sig selv først på sommeren og supplerede dem med kraftfoder. Fem får med i alt 16 lam, det var et dejligt syn.

Firlingerne håber vi kan fortsætte i avlen. Det ene vædderlam, Torben er i fuld gang med sin avls karriere her i efteråret. Han blev valgt frem for den anden, Helge udelukkende fordi han er mere sort i pelsen. Det sorte kan vi med tiden få svært ved at fastholde i racen.

 

 

IMG_9899.JPG

 

   Ang. navne, så fik vore får jo det de første år. Ad åre er det kun vædderne og særlige får og lam, der bliver navngivet. Indkøbte væddere, der ikke leveres med navn, får, ligesom vore orner, navn efter den vi har købt dem af. Så er det dejlig nemt at huske, hvor de kommer fra - og det skal naturligvis opfattes som et kompliment til sælger! Vi er også bekendt med, at vi selv har givet navn til dyr vi har solgt – får som orner!

   Vi har en kollega i Norge, der også er fåreavler og har fårene på sæteren i sommermånederne. Vi har en fælles bekendt, der hedder Hilda. Så det er fantastisk hyggeligt, når man en sommerdag kører op på sæteren og pludselig bliver oplyst om, at ”der går Hilda”! Man kigger sig omkring og får øje på et skønt får med to lam.

   Da vi købte Sånefårene i sin tid, var der et dejligt lille gimmerlam i flokken. Hun havde nr. 38, så hun gik i alle årene under navnet A38 og alle hendes lam fik mejerigtige navne. Hun blev ikke holdt til det første år og året efter, blev hun ikke drægtig. Så da hun, som to et halvt års, blev sat til vædder, var det med beskeden, at  nu var det sidste chance. Året efter var hun heldigvis voldsomt tyk og da hun læmmede, hjalp vi først ét fem kg´s vædderlam ud og hurtigt et vædderlam mere af ca. samme størrelse. Derefter var hun så slunken, at man kunne føre hænderne sammen under rygraden på hende. Der blev holdt øje med, at de to lam kom til patten og fik noget råmælk af hendes store yver. Hun fik selv noget velfortjent foder. Tre timer senere var forundringen derfor stor, da der igen stak et par klove ud. Men den var god nok…endnu et stort vædderlam kom til verden. 15 kg lam havde hun leveret!  De fik så navnene Kvark, Creme Fraiche og den sidste var naturligvis Valle. Alle tre blev avlsvæddere og søde, rare Valle havde vi selv i flere år. Derefter fik hun lam hvert år yderligere syv gange og det blev til i alt 17 lam, inden hun gik på pension som 11 årig. Endnu engang lavede hun nummeret med to store lam, så vi ikke havde nogen ide om, at der kunne være flere og så, tre timer senere, endnu ét. Det næstsidste år hun fik lam, var der kun et vædderlam og det var så stort, at det nær havde kostet hende livet. Han fik det modificerede mælkeprodukt navn ”Mini-Martin”. A38 blev 12 år.

   Man skal aldrig undervurdere salgsværdien i et godt navn, en sjov farve eller et andet charmerende kendetegn på et godt dyr. F.eks. var vores datters New Forest føl, som hun havde kald Tina Turner, hurtigt solgt. Og i år solgte vi Shetlænderføllet Snickers - fordi den havde aftegn som købers Beltet Galoway køer!

   Hvad Sånefårene angår, har der i årets løb været særlig god afsætning på dyr til små nystartede besætninger og besøgslandbrug. Det er rigtig dejligt, at racen bliver udbredt og kendt for sine mange gode egenskaber. Det er både farve, størrelse, livskraft, tilvækst, kødkvalitet og temperament, som er attraktive egenskaber i forhold til andre racer.

   Til slut vil vi gerne sige tak, fordi vi måtte berette om vore dyr i almindelighed og Sånefårene i særdeleshed. I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt Såne-nytår. Og pas så på her i december, at der ikke går Jer som det gik A38 engang. Hun fik en kæp i øret!  10 cm lang og lige gennem øremærkehullet. Uden at lave skade, men den måtte klippes midt over for at komme derfra igen.

 

Mange hilsner fra

de 2-2 benede og

de mange 4-benede

på Horsemosen

  

Julebrev2012.jpg

 

  

 

Shropshire

Saane

Salgsliste

Sundhedsdokument

Opskrifter med lam:

http://www.aarstiderne.com/Opskrifter/SearchResults?SearchText=lamme